Adskillige kombinationer af boring og længde er tilgængelige for at opnå den ønskede begrænsning. Når først kapillarrøret er blevet valgt og installeret, kan røret imidlertid ikke tilpasse sig variationer i udledningstryk, sugetryk eller belastning. Det kompressor og ekspansionsanordning skal nå frem til suge- og afgangsforhold, som gør det muligt for kompressoren at pumpe fra fordamper den samme strømningshastighed af kølemiddel, som ekspansionsanordningen tilfører til fordamperen. En tilstand med ubalanceret flow mellem disse to komponenter må nødvendigvis være midlertidig.

For et nærmere kig på balancepunkter kan massehastigheden af ​​flowet, der tilføres af kapillarrøret, plottes på den samme graf som massehastigheden af ​​flowet pumpet af kompressoren. Figur 13-1 er et sådant plot med strømmen gennem kapillarrøret vist med stiplede linier og pumpekapaciteten af ​​en stempelkompressor vist med fuldt optrukne linier. Ved høje kondenseringstryk kapillarrør tilfører mere kølemiddel til fordamperen, end det gør ved lave kondenseringstryk på grund af stigningen i trykforskellen over røret. Kompressorkapacitetskurverne er de samme som dem, der er forklaret i kap. 11 i studiet af kompressorer. Ved en kondenseringstemperatur på 30°C skal kompressoren og kapillarrøret f.eks. søge efter et sugetryk, som tillader dem begge at passere lige store strømningshastigheder. Dette sugetryk findes ved punkt 1, som er balancepunktet ved en 30°C kondenseringstemperatur. Punkt 2 og 3 er balancepunkterne ved henholdsvis 40°C og 50°C kondenseringstemperaturer.

Kompressoren og kapillarrøret har ikke fuldstændig frihed til at fiksere sugetrykket, fordi fordamperens varmeoverførselsforhold også skal være opfyldt. Hvis fordamperens varmeoverførsel ikke er opfyldt ved kompressor-kapillærrør-balancepunktet, opstår der en ubalanceret tilstand, som kan udsulte fordamperen eller overføde fordamperen.